Vores online casino er fyldt med kortspil og slots

Ansvarligt Spil

Spil skal være underholdende, og vores vigtigste mission er at sikre en bæredygtig og sjov oplevelse for dig som spiller. Unibet gør dette ved at:

  • give dig adgang til værktøjer med henblik på Ansvarligt Spil
  • udvikle værktøjer der analyserer spillemønstre og adfærd, for proaktivt at kunne forebygge potentielle risici. 

Et af vores helt store mål som virksomhed, er ansvarligt spil for vores spillere, hvorfor vores vision bygger på at fjerne al indtægt fra spillere med et usundt forhold til spil.

Hvordan begrænser jeg mit spil?

Vi tilbyder en række værktøjer, der kan hjælpe dig med at sikre, at du kun bruger den tid og de penge, du har råd til. Kontakt en af vores venlige kundeserviceagenter, hvis du vil have hjælp til at sætte grænser.

Indbetalingsgrænse

En indbetalingsgrænse fungerer på samme måde som et budget. Du bestemmer selv hvor mange penge, du ønsker at bruge på at spille, og du vil ikke have mulighed for at indbetale mere end det fastsatte beløb. Du kan sætte en daglig, ugentlig eller månedlig grænse – alt efter hvad der passer bedst til dig.

Tabsgrænse

Dette giver dig mulighed for at kontrollere det nettobeløb, du kan tabe på et bestemt produkt i løbet af en dag, uge eller måned. Når du har nået din grænse, kan du ikke spille på det pågældende produkt igen, før din grænse er nulstillet.

Sådan fungerer det:

Hvis du sætter en tabsgrænse på 100 kr. om ugen på Casino og derefter taber 100 kr., kan du ikke spille på Casino igen, før ugen er gået. Vi tager højde for gevinster, så hvis du taber 50 kr. og derefter vinder 50 kr., har du stadig i alt 100 kr. at tabe, før du bliver begrænset.

At sætte denne grænse kan hjælpe dig med at stoppe med at jagte dine tab.

Blokér produkt

Hvis du ønsker at tage en pause fra et specifikt produkt, kan du nemt blokere din adgang til produktet i en selvvalgt periode. Du skal blot vælge det produkt, som du ønsker at blive blokeret fra, og vælge hvor længe.

Brug for en pause fra at spille? 

Hvis de begrænsninger du har sat på din konto ikke har den ønskede effekt, så vil vi anbefale dig at tage en pause fra at spille. Du kan læse mere om de forskellige muligheder for at udelukke dig selv herunder. 

Selvudelukkelse hos Unibet

Hvis du ønsker at tage en pause fra at spille, kan du udelukke dig selv fra Unibet i alt fra 24 timer til 6 måneder. I denne periode vil du ikke kunne få adgang til din konto. Det er også muligt for dig, at udelukke dig selv permanent. Det betyder, at du aldrig kan bruge din konto mere.

ROFUS

ROFUS er Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere. I ROFUS kan du frivilligt registrere dig med NemID, hvis du ønsker at udelukke dig midlertidigt eller endeligt fra at kunne spille online i Danmark.

Gamban

Gamban er en anti-gambling software, der vil blokere både spillesider og apps på dine enheder. Gamban kan med fordel benyttes, når du har udelukket dig selv fra spil, så du kan sikre en uforstyrret pause fra spil. 

Brug nedenstående link for at få gratis softwareadgang fra Unibet.

Brug for professionel vejledning?

Hvis du føler at du, eller en du kender, spiller for meget og har behov for professionel hjælp, vil vi gerne henvise dig til følgende eksterne hjælpelinjer.

Professionel behandling

Hos Spillemyndigheden kan du få mere information om gratis behandlingscentre, som specialiserer sig i hjælp til folk med problematisk spiladfærd. Der vil også være information at hente for pårørende, som enten søger information om spilafhængighed eller leder efter behandlingsmuligheder.

StopSpillet

StopSpillet er Spillemyndighedens uafhængige hjælpelinje, som alle spilleudbydere i Danmark er med til at finansiere. StopSpillet er for dig, der har brug for fortrolige råd og vejledning om ansvarligt spil og spilafhængighed. Alle StopSpillets rådgivere er specielt trænet til at give råd og vejledning om ansvarligt spil til både personer med spilproblemer og deres pårørende. StopSpillet kan kontaktes på 70 22 28 25

StyrPåSpillet

StyrPåSpillet er Spillemyndighedens officielle vidensplatform om pengespil, spilproblemer og spilafhængighed. StyrPåSpillet er for alle, der har brug for konkrete redskaber til og viden om de problematikker, som kan opstå, når spillet tager overhånd.

Gambling Therapy

Vi har i samarbejde med Gambling Therapy udviklet en app med en række værktøjer og informationer, der kan hjælpe dig med at identificere problamatiske spillevaner.

QuitGamble.com

QuitGamble.com er en online platform for personer med problematisk spilleadfærd, eller pårørende. Du kan dele dine oplevelser og få den vejledning du har brug for, for et sundt forhold til spil. Vejledning er tilgængeligt 24/7 via mobil app og hjemmeside.

Mindreårige

Unibet accepterer udelukkende spillere, der er 18 år eller derover. Hvis der er mistanke om, at en kunde er under 18, beder vi vedkommende om identifikation og dokumentation. Unibet bruger meget tid og mange ressourcer på at sikre, at mindreårige ikke spiller på vores side.

Mindreårige accepteres ikke som kunder under nogen omstændigheder, heller ikke under observation af en forælder/værge. 

Hvis du har mistanke om, at en mindreårig spiller via vores side, så tøv endelig ikke med at kontakte os – så vil vi sørge for at undersøge sagen nærmere. Ønsker du at installere filtre og blokeringer på internettet for at mindske risikoen for at mindreårige spiller, så vil vi anbefale Net Nanny.

Net Nanny

Net Nanny er en software, der giver dig mulighed for at blokere apps, filtrere hjemmesider og dermed få et totalt overblik over dit barns aktiviteter online.